Jo, Cepos - investeringer i forskning skaber stor velstand i Danmark

Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor på Københavns Universitet og Senior Fellow i Kraka; Peter Mogensen, Direktør i Kraka og Kraka Economics; Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom i Kraka Economics

I et indlæg i Børsen d. 24. maj præsenteres resultaterne fra en undersøgelse, som Kraka Economics har udarbejdet for Novo Nordisk Fonden. Den indikerer, at der er meget høje, positive effekter af at øge et lands investeringer i forskning og udvikling (F&U). Det gælder ikke kun hårde økonomiske mål som BNP, men også mere brede mål for levestandard, herunder højere levetid og forøget fritid. Mads Lundby Hansen fra Cepos kritiserer undersøgelsen d. 2. juni under overskriften ”Milliardgevinsten lyder lidt for god til at være sand, Kraka”. Vi synes, F&U og evnen til at skabe bred velstandsfremgang i Danmark er vigtige emner. Derfor hilser vi det selvfølgelig også velkomment, at rapporten bliver læst og debatteret.

Mads Lundby Hansen mere end antyder, at de høje, positive effekter af F&U er et fatamorgana, og at politikerne derfor i stedet bør fokusere på mere klassiske førstegenerationsreformer, dvs. arbejdsudbud og lavere skat. Det er ikke en nyhed, at Cepos gerne vil sænke skatterne, men sammenligningen af skatter og F&U er at blande pærer og æbler sammen. Skattediskussionen skal ikke spænde ben for, at vi samtidig bør have en debat om F&U som en mulig vej til at forøge velstanden i Danmark.

Det vil faktisk være helt tosset at lade være med at tage F&U seriøst som velstandsmotor, netop fordi det er meget store effekter, vi finder. At effekterne skulle være utroværdigt store, er i øvrigt fortegnet. Der findes netop, som Mads Lundby Hansen efterlyser, øvrig forskningslitteratur, der også finder meget høje, positive effekter af yderligere F&U-investeringer.

Betydningen af F&U er svær at analysere, fordi det kræver en god måde at skelne effekten af F&U-investeringer fra mange andre ting, der kan foregå i økonomierne, som samtidig har betydning for væksten. Netop derfor er vi ret glade for vores analyse, fordi den kommer med et nyt og innovativt bud på, hvordan man kan håndtere denne problemstilling. Effektstørrelserne i vores undersøgelse er beregnet ud fra de lande, der bliver påvirket af Barcelonamålsætningen. Dvs., det er historiske erfaringer, og effekterne drives i høj grad af lande, der kom fra et lavt niveau af F&U. Det er derfor muligt, at effekterne for Danmark kan være mindre, fordi Danmark i forvejen ligger højt i F&U-udgifter og effekten kan være aftagende, jo flere midler der investeres i F&U. Og dertil kommer som altid statistisk usikkerhed ved sådanne undersøgelser.

Ny viden skabes ikke af en enkelt analyse eller forskningspapir, og vi hilser yderligere analyser og forskning på området meget velkommen. Men vi står gerne på mål for, at effekterne er høje og positive, og følgelig bør F&U være et emne, både politikerne i Danmark og andre interesserer sig mere for. Derfor er det også lidt for hurtigt at affeje resultaterne, blot fordi de ikke passer ind i en given politisk agenda.

Bragt i en forkortet version i dagbladet Børsen den 8. juni 2022.