VE på land giver hurtigere og billigere omstilling – men mange hindringer skal ryddes af vejen

Hovedkonklusioner

Afgørende at tre interessentgrupper er ombord, hvis udbygning på land skal accelereres

Selvom det ofte er regeringen eller partiernes folketingsgrupper, der spiller ud med ambitiøse planer for VE-udbygning, er de langt hen ad vejen afhængige af andre, hvis planerne skal udmønte sig i praksis. Det er nemlig kommunerne, der har ansvaret for at udlægge områder til VE-produktion. Kommunerne bliver udsat for politisk pres fra utilfredse lokalbefolkninger, der ofte har haft held med at få VE-projekter skrinlagt. Derfor har folketingspolitikerne en stor opgave i at gøre VE-udbygning til en folkelig og kommunal vindersag, hvis deres store ambitioner skal realiseres. Derudover er det naturligvis også afgørende for udbygningen, at VE-opstillerne kan se en attraktiv forretning i at etablere VE-anlæg. Også her er der udfordringer, der må løses fra Christiansborg, hvis ambitionerne om en firdobling af VE-produktionen på land skal materialisere sig.

Lokal modstand kan mindskes ved at øge kompensationer og statslige VE-krav til kommunerne

Vores beregninger viser, at der er et stort råderum til at øge kompensationerne til såvel naboer som kommuner. Der er nemlig en årlig besparelse på 1,7 mio. kr. for hver vindmølle, der opføres på land i stedet for at producere en tilsvarende mængde strøm ifm. energiøen i Nordsøen. Nogle af de penge kunne med fordel bruges som kompensation til landvindmøllers naboer. Med et konservativt skøn, hvor opførslen af en landvindmølle påvirker 100 husstande, kan hver husstand således kompenseres med 17.000 kr. årligt, hvis hele besparelsen benyttes til nabokompensation. I dag er den forventede kompensation for naboer til vindmølleprojekter 6.500 kr. årligt – et beløb der er uafhængigt af projektets størrelse. En anden ting, der kan øge den lokale accept af VE-projekter, er, at staten stiller krav til kommunerne om, at de skal udlægge områder til VE. Idéen er, at det er lettere for naboer at acceptere VE-anlæg i nærområdet, hvis kommunen er blevet pålagt at udvælge områder kommunen i stedet for, at lokalpolitikerne aktivt har valgt at gøre det.

VE-kompensation til kommunerne kan gøre udbygning på land til en kommunal vindersag

Ikke en eneste statslig krone i VE-kompensation finder vej til de kommunale budgetter. Kompensationen fra VE-opstillerne til kommunerne er desuden så lille, at den ikke vurderes at spille nogen rolle i deres overvejelser om VE-udbygning. Derfor er det oplagt at supplere den – i størrelse – ret begrænsede Landdistriktspulje, der støtter forskellige lokale projekter i kommuner med mange landvindmøller. Det kunne være en direkte VE-bonus til kommuner, der godkender VE-projekter. En klarere sammenhæng mellem godkendelse og kompensation giver lokalpolitikere mulighed for at sikre opbakning til udbygning i de kommunale budgetforhandlinger. Kommunerne selv peger også på, at VE-udbygningen kun kan sikres gennem større statslig indblanding – en indblanding, der givetvis kræver et opgør med det såkaldte planhierarki, der giver kommunerne ansvaret for udbygningen.

VE-opstillerne er særligt bekymrede for kapacitet i elnettet og det generelle omkostningsniveau

VE-opstillerne peger på, at transparens og sikkerhed omkring tidshorisonten for tilslutning til elnettet er helt afgørende for, hvor attraktive investeringer i etablering af nye VE-anlæg er. Derfor er det afgørende, at opstillerne føler sig betryggede i, at de faktisk kan blive tilkoblet elnettet, når deres anlæg står klar. Et konkret forslag til at sikre den bedste udnyttelse af kapaciteten i elnettet er at tilbyde VE-opstillerne billigere tilslutning til nettet til gengæld for, at Energinet får mulighed for at udkoble eller nedregulere dem på spidsbelastningstidspunkter. Derudover peger opstillerne på, at den langsomme udbygning skyldes, at overgangen fra udligningsordningen til en model med producentbetaling fra 2023 har skabt stor usikkerhed om rammevilkårene for VE-produktion. En aktindsigt i Energinets bud på en ny model viser, at Danmark kan blive det dyreste land at opstille VE-anlæg i. Derfor foreslår branchen og eksperter at sætte overgangen til producentbetaling i bero – specielt i den nuværende situation, hvor hele Europa kæmper en fælles kamp for at gøre sig uafhængig af russisk gas.