23. august 2024
Statsstøttet udbygning af VE gavner primært PtX-producenter
Danmark har særdeles ambitiøse mål for udbygningen af vedvarende energi (VE) – både på land og på vand. Med aftalen om et mere grønt og sikkert Danmark fra 2022 vedtog et bredt flertal i folketinget et mål om at firedoble produktionen fra VE på land og femdoble produktionen fra havvind. Indtil videre har tempoet i udbygningen dog ikke kunnet leve op til ambitionerne, og det afføder spørgsmålet om, hvor langt politikerne er villige til at gå for at opnå disse mål. Skal ambitionerne, der vil gøre Danmark til stor eksportør af strøm, fx nås, selvom det kræver statsstøtte?
Hovedkonklusioner
Branchen og mange politikere argumenter ofte for, at økonomisk støtte til VE i sidste ende vil komme forbrugerne til gavn, fordi en stor udbygning vil resultere i lavere elpriser. Et eksempel på det ses i en fælles kronik af Martin Lidegaard, Mona Juul og Alex Vanopslagh, hvor de fremlægger fem pejlemærker for havvind. Ét pejlemærke går ud på, at lave forbrugerpriser er vigtigere end indtægter til staten.
Og argumentet er ligeledes blevet brugt i forbindelse med Energiø Bornholm, der forventes at kræve hele 31,5 mia. kr. i statsstøtte.
I tillægsaftalen om udbud af 6 GW havvind står der følgende om Energiø Bornholm: ”Det bidrager med massive mængder grøn strøm, (…) og vil komme borgere og virksomheder i Danmark til gavn med lavere elpriser og stabil, grøn energiforsyning.”
Isoleret set er det også rigtigt, at VE-udbygning fører til lavere elpriser, men i tilfældet med Energiø Bornholm sker det på baggrund af udbetaling af statsstøtte, som jo er en omkostning for skatteyderne. I dette notat undersøger vi, om skatteyderen og elforbrugeren egentlig er den samme, eller der finder en omfordeling sted, når skattekroner bruges på at sænke elprisen.
