7. marts 2023
Potentialet i et europæisk CCS-marked set fra et dansk perspektiv
CO2-fangst er uomgængeligt for at nå de internationale klimamål i Parisaftalen, men der er store forskelle på europæiske landes muligheder for egen CO2-lagring. Derfor er der behov for at etablere et internationalt marked for handel og transport af CO2. Det samlede marked er stort, og Danmark har mulighed for at gå forrest i arbejdet med at skabe et europæisk marked for fangst, transport og lagring af CO2 til gavn for dansk beskæftigelse og økonomi.
Hovedkonklusioner
Fangst, transport og lagring af CO2 i underjordiske reservoirer (CCS) er blandt de teknologier, som bliver afgørende for, at internationale klimamål kan opfyldes. Mange udledningskilder kan ikke reducere udledninger i tilstrækkelig grad, hvorfor det er nødvendigt at indfange CO2. På sigt skal globale nettoudledninger være negative, og det kræver, at man kan fjerne CO2 fra atmosfæren. I samspil med en række andre vigtige tiltag skal CCS altså spille en central rolle i opfyldelsen af de globale klimaambitioner.
Der er store forskelle på de europæiske landes muligheder for at lagre CO2. Lande med rig adgang til underjordiske reservoirer i fx Nordsøen, som Danmark, Norge og Storbritannien, kan lagre deres egne CO2-udledninger i mange år. Andre lande som Tyskland og Polen har store lagringsbehov, men mindre mulighed for CO2-lagring, og nogle lande har slet ingen plads. Derfor er der behov for at etablere et internationalt marked for handel og transport af CO2.
Et internationalt samarbejde kan også bidrage til, at omkostningerne ved CCS reduceres markant. Det skyldes, at omkostningerne er høje, når man lagrer små mængder CO2, men har potentiale til at blive halveret ved større mængder. Danmark og andre lande med gode lagringsmuligheder kan på kort sigt ikke indfange nok CO2 til at opnå de fordelagtige skalaeffekter. De opnås kun hvis markedsstørrelsen øges, og derfor er der behov for at etablere en fælles europæisk infrastruktur til transport og handel med CO2 fra flere andre lande.
Den samlede mængde CO2, som potentielt kan lagres på tværs af EU-landene i år 2030, opgøres til mellem cirka 360 og 790 mio. ton CO2. Et årligt markedspotentiale i denne størrelsesorden kræver et solidt og sikkert netværk for transport og løbende monitorering af lagringsfaciliteter. Sådan et system kræver international koordination og standardisering, som oplagt kan varetages i EU-regi.
Et europæisk marked anslås at kunne nå en samlet økonomisk værdi på mellem 450 og 1.000 mia. kr. Det er dog usikkert, hvor stor en del af markedet der tilfalder hvert enkelt deltagerland. Hvis Danmarks andel af markedet fx udgør 5 til 10 pct., anslås den økonomiske værdi at nå mellem 23 og 100 mia. kr. Opnår CCS-branchen en sådan størrelse, anslås det samtidig, at antallet af arbejdspladser, som direkte og indirekte kan blive beskæftiget i CCS-branchen, vil ligge mellem 4.000 og 17.000 personer.
Danmarks muligheder som modtagerland for CO2-lagring er allerede gode i dag. Denne position forstærkes dog kun i fremtiden, i takt med at CO2-udledninger falder, og man løbende kortlægger mere egnet lagringskapacitet. I Danmark er der allerede politisk velvilje til lagring af CO2, hvorfor det er oplagt, at Danmark går forrest i arbejdet med at skabe et europæisk marked for fangst, transport og lagring af CO2. Dansk CO2-lagring i stor skala kan samtidig bane vejen for investeringer i udvikling og anvendelse af fangst-teknologier, som mange virksomheder alternativt ville være tilbageholdende med i fravær af aftagere af CO2.