Als-Fyn-forbindelse: klimaneutral og bedre natur for en beskeden ekstraregning

Hvad kræver det at etablere en klimaneutral fast forbindelse mellem Als og Fyn, der samtidig giver bedre natur end i dag? Det spørgsmål har Kraka Economics regnet på for at besvare i en omfattende bæredygtighedsanalyse på foranledning af foreningen AlsFynForbindelsen.

Analysen fungerer som en pilot og forhåbentligt et foregangsprojekt for kommende store anlægsarbejder, der ellers typisk udleder tonsvis af CO₂ og ødelægger biodiversitet og rekreative værdier i de berørte områder. På samme måde vil anlæg og drift af en fast Als-Fyn-forbindelse også medføre skader på natur, miljø og klima, hvis ikke der gennemføres indsatser for at forhindre skaderne. Anlægsarbejde i Lillebælt kan fx skabe undervandsstøj, der er skadeligt for marsvin, og det kan føre til spild af sediment, der fx kan skabe iltsvind. Desuden fører materialeproduktionen til udslip af drivhusgasser, og vejudvidelsen tager plads fra naturen.

Bæredygtighedsanalysen skal ses som et supplement til en større analyse af den faste forbindelse, som Transportministeriet, Sund & Bælt og Vejdirektoratet gennemfører i øjeblikket. Kraka Economics foreslår en række tiltag foruden den indsats, der normalt gennemføres ved store anlægsprojekter i Danmark. Fx: 

• Genopretning af Bøjden Nor og udtagning af 180 ha landbrugsjord i vandoplandet til noret, ca. 50 mio. kr.
• Nedgravning og overdækning af hele eller dele af en strækning på 1,5 km vej gennem Svanninge Bakker. Enten hvor der anvendes en let overdækning på en del af strækningen, til ca. 1,1-1,6 mia. kr., eller som en cut-and-cover-tunnel til ca. 1,6-2,7 mia. kr.
  
  
•          Udtagning af ca. 900 ha landbrugsjord for at skabe et unikt, stort sammenhængende naturområde bestående af Svanninge Bakker og Bjerge og omkringliggende arealer, ca. 114 mio. kr.
  
  
•          Midlertidig pause for bundtrawl i projektområdet, mens der graves, maksimalt 17 mio. kr.
  
  
•          Anvendelse af klimaneutrale materialer eller materialer, der samlet set optager CO₂ fra atmosfæren.
  
  
• Det er meget usikkert, hvad klimaneutrale materialer vil koste sidst i 2030’erne, som er tidspunktet, der er lagt til grund for opførelsen i rapporten. Et skøn baseret på eksisterende undersøgelser viser dog, at den ekstra indsats kan gennemføres for en samfundsøkonomisk merpris på mellem 1,3-2,9 mia. kr.

Henrik Mulvad, partner i Kraka Economics, fortæller, at rapporten som noget helt nyt opgør værdien af natur og inddrager det i en samfundsøkonomisk analyse af projektet.

- Alle store anlægsprojekter burde egentlig begynde med sådan en analyse og en undersøgelse af, hvordan projektet kan gennemføres uden at sende hverken klimaregning eller ødelagt natur videre til de næste generationer, siger han.