17. oktober 2022
Arbejdslyst øger udbuddet af arbejdskraft
Med denne rapport stiller vi skarpt på, hvordan arbejdslyst potentielt kan påvirke arbejdsudbuddet. Vi dykker igen ned i sammenhængene mellem arbejdslyst og henholdsvis tilbagetrækning, sygefravær og arbejdstid, som vi nu kan underbygge med data fra arbejdslystmålingen i 2021. Som noget nyt undersøger vi også sammenhænge mellem arbejdslyst og ledighed. På baggrund af disse estimater søger vi svar på,
hvordan en stigning i arbejdslysten kan påvirke arbejdsudbuddet.
500 ekstra SOSU-årsværk kræver blot en lille ændring i arbejdslyst
Hvis man fx skulle finde 500 ekstra SOSU-årsværk alene på baggrund af stigninger i arbejdslyst, vil det kræve en stigning i denne gruppes gennemsnitlige arbejdslyst på 2,1 point. Efter denne stigning vil SOSU’ernes arbejdslyst dog stadig være under gennemsnittet for alle ansatte i Danmark. Der er altså her et betydeligt potentiale for at øge arbejdslysten.
Rapporten er lavet i samarbejde med Videncenter for God Arbejdslyst.