De fattigste pensionister straffes økonomisk for kollegers nedslidning

Hovedkonklusioner

Danmark har et pensionssystem i verdensklasse, men det er indrettet på en måde, der skaber yderligere kløfter mellem de økonomisk bedst- og dårligst stillede pensionister. Selvom systemet grundlæggende bygger på solidaritet, gælder solidariteten nemlig blot inden for det enkelte arbejdsmarkedspensionsselskab, og den model udhuler økonomien for de pensionister, hvor lønningerne er lavest, og risikoen højest.

En ny analyse, som Kraka Economics har lavet for PenSam, viser, at 40 pct. af alle førtids- og seniorpensionister er koncentreret i ganske få pensionsselskaber. De få selskaber har samlet set kun 25 pct. af de aktive pensionsopsparere, som dermed hænger på en uforholdsmæssig stor regning for det, der må betegnes som et samfundsproblem, nemlig nedslidning af særlige faggrupper.

En stor gruppe af i forvejen lavt lønnede danskere vil stå økonomisk endnu svagere den dag, de skal på pension, hvis der ikke kommer politiske initiativer til at imødegå udviklingen. Det sker, fordi en større andel af deres pensionsindbetaling går til forsikring og en tilsvarende mindre andel til egen alderspension. Analysen fra Kraka Economics viser fx, at en PenSam-pensionist mister knap 10.000 kr. efter offentlig modregning i fremtidig pensionsudbetaling om året som følge af stigningen i tilkendelser af førtids- og seniorpension siden 2019. En regning, som danskere i andre faggrupper med færre nedslidte, ikke kommer i nærheden af.

Problemet for de få pensionsselskaber bliver større de kommende år i takt med, at flere ledige kommer i job, som regeringen lægger op til. Den udvikling har nemlig risiko for at føre til en endnu højere koncentration af førtidspensioner i få selskaber.

Rapporten er omtalt i Politiken den 14. april 2023.