Uheldige incitamenter kan fastholde hundredvis i hjemløshed

Hovedkonklusioner

For en hjemløs giver det sjældent mening at tale om hjemkommune – det er blot der, man senest er registreret på en adresse. Alligevel risikerer hundredvis af hjemløse at blive tvunget til at flytte til deres formelle hjemkommune på grund af kommunale incitamentsudfordringer, hvis de ønsker at flytte i egen bolig og modtage bostøtte.

Der er bred politisk enighed om en reform, der skal afskaffe hjemløshed i Danmark. Et udkast til lovforslag tager vigtige skridt, men får ikke alle med og medfører risiko for overflødige ophold på herberg. Lovforslaget handler om at hjælpe flere væk fra herberg og over i egen bolig med støtte og er et vigtigt skridt på vejen til at afskaffe hjemløshed. Men der er stadig udfordringer, som ovenstående eksempel skitserer. Reformen løser fx ikke den uhensigtsmæssige kassetænkning mellem kommuner, der netop relaterer sig til, hvor en hjemløs person senest har haft adresse. Foruden manglende tilknytning til en tidligere hjemkommune kan der være andre tungtvejende grunde til, at en hjemløs person ikke ønsker at flytte tilbage. Fx dårligt selskab og risiko for misbrug eller kriminalitet, som vedkommende forsøger at komme væk fra.

Halvdelen af herbergbrugerne tager ophold på herberg uden for deres hjemkommune, som har betalingsforpligtelsen og derfor ønsker at styre udgiften ved at tilbyde støtte og bolig i egen kommune. Hverken hjemkommunen eller opholdskommunen har derfor nogen tilskyndelse til at hjælpe borgeren, hvis borgeren ikke ønsker at flytte til hjemkommunen. Kraka Economics vurderer i en ny analyse, at cirka 25 pct. af disse borgere ikke ønsker at tage tilbage til hjemkommunen. De er derfor i risiko for at blive gadesovere, hvis hjemkommunen med reformen får ret til at udskrive dem fra herberg blot ved anvisning af en bolig.

”Der er ikke nogen faglig grund til at koste rundt med mennesker, der af den ene eller anden grund er havnet i hjemløshed. Vi opfordrer politikerne til at give reformen et eftersyn og tage et opgør med de uheldige incitamenter, der ligger i den nu.” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics.

Et uheldigt element i forslaget er, at kravet om at være indskrevet på herberg for at få refusion betyder, at mange i målgruppen ikke vil få tilbudt Housing First. Der er derfor ikke i reformen økonomisk incitament til at tilbyde Housing First til fx gadesovere, sofasovere mv. Det betyder potentielt, at mange tusind hjemløse ikke vil blive tilbudt en Houing First indsats, selv om det kunne hjælpe dem ud af hjemløshed. Samtidig giver kravet kommunerne incitament til at sende borgere unødigt på herberg, inden de bliver tildelt bostøtte, fordi refusion for bostøtte eller botilbud er betinget af, at visitationen er sket, mens borgeren har opholdt sig på et herberg. Kraka Economics skønner, at der årligt er ca. 2.300 personer i risiko for et ekstra, unødigt herbergophold. Herbergophold medfører en ekstraudgift og kan være en barsk oplevelse for især de mennesker, der befinder sig på kanten af hjemløshed.

Kraka Economics er i gang med et analysearbejde, der undersøger incitamenter for kommunerne i regeringens fremsatte udspil til en ny indsats for hjemløse. Vi dykker ned i den foreslåede reform, som skal være med til at nedbringe antallet af hjemløse og afskaffe langvarig hjemløshed. Vi undersøger bl.a., om der er uheldige økonomiske kommunale incitamenter, som kan få negative konsekvenser for de hjemløse, og om udspillet passer til den virkelighed, der er på boligmarkedet. Problemstillingerne belyses med statistiske analyser på baggrund af registerdata samt ved kvalitative interviews.