10. november 2021

Kraka Economics Image

Lad os hurtigst muligt få en ambitiøs grøn skattereform

Meldingerne fra FN’s klimakonference COP26 i Glasgow er opløftende. Ikke, fordi landenes forpligtelser til at reducere udledningerne redder kloden. Tværtimod. Men fordi vi faktisk allerede har teknologien og løsningerne til at komme i mål med Paris-aftalen.

Efterspørgslen på grøn strøm bliver afgørende og kloge vindmølleprojekter kommer til at spille en afgørende rolle. Herhjemme er vi allerede godt i gang med udbygning af vindenergi, solenergi, varmepumper og andre CO2-frie kilder. Og hvis vi også laver det ambitiøse energiøprojekt klogt, kan vi samlet set gennemføre den globale omstilling omkostningseffektivt.

For via konkurrence og brug af markedskræfterne kan vi få skabt vækst og velstand, der giver os flere penge til f.eks. mere velfærd. Det er markedsvejen, som både Dansk Erhverv og den økonomiske sagkundskab i Kraka er varme fortalere for. Helt konkret kan vi her i Danmark indfri et vækstpotentiale ved nye klimaløsninger både nationalt og internationalt, hvis vi følger markedsvejen til 70 pct.

Af Peter Mogensen, direktør i Kraka, og Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Vi kan også vælge en anden vej til 70 pct.-målet, som går via tilskudspuljer, subsidier og støtteordninger til specifikke teknologier. Tilskudsvejen kræver en planstyring, som hæmmer væksten og velstanden, og som ifølge De Økonomiske Vismænd vil koste skatteyderne næsten 50 mia. kr. årligt i 2030. Det svarer til 12 supersygehuse eller til driften af hele folkeskolen.

Budskabet fra os til både de danske beslutningstagere og til COP26 i Glasgow er klart: Lad os vælge markedsvejen. Herhjemme kræver det en grøn skattereform, hvor vi beskatter det, vi vil have mindre af, nemlig CO2-udledninger.

Parallelt med indførsel af en ensartet CO2-afgift er det vigtigt også at tage hensyn til vækst, velstand og social balance. For et grønnere og rigere samfund skal gå hånd i hånd. Derfor bør en reduktion af den generelle erhvervsbeskatning samt fx elafgifterne være en del af en grøn skattereform. For så vidt angår førstnævnte er der et stort skattearbejde i gang i regi af OECD, hvor nye principper og en minimumssats for selskabsskatten drøftes. Dette arbejde færdiggøres i 2022, hvorfor timingen passer med en CO2-afgift.

Det lyder måske paradoksalt, at man som hhv. øverste repræsentant for 18.000 virksomheder og som direktør for en økonomisk tænketank kan mene, at en ny, høj afgift kan være godt for dansk erhvervsliv og skabe vækst og velstand. Men der findes ikke en erhvervsleder i kongeriget, som ikke ved, at en klimaomstilling både er uundgåelig og nødvendig. Og at en CO2-afgift vil kunne fremme de investeringer, som er nødvendige for på billigste vis at komme i mål.  Men vi skylder virksomhederne, at de ved, hvad de har at holde sig til: afgiftsniveauet, indfasningstempo og overgangsordninger, så de kan disponere deres investeringer. 

Hvis vi vil sikre et fortsat stabilt og fremgangsrigt samfund med økonomisk vækst på lang sigt, er det afgørende at få styr på klimaforandringerne. Det kræver, at vi handler nu.

Men hvis vi både skal blive rigere og få bedre velfærd samtidig, kræver det, at vi vælger markedsvejen. Folketingets hidtidige tempo imponerer ikke. Man synes tilfreds med sin egen vurdering om, at dette er en meget stor omstilling af Danmark. Hvorfor det er ok at lade tiden gå. Vi er enige i det første, men ikke i det sidste. Det går for langsomt.  Folketinget bør hurtigst muligt, vedtage en ambitiøs grøn skattereform. Det er helt afgørende for det danske samfund, at der er et konkret udspil, så fremtiden ikke står uklar. Måske skal der justeres løbende, men de store linjer bør være på plads hurtigst muligt.

Indlægget er bragt på Finans.dk den 9. november 2021.

Kontakt os og hør mere