Den danske brintsatsning er dyr og risikabel
Et bredt flertal i folketinget bestående af SVM-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgik d. 6. februar 2025 en aftale om
brintinfrastruktur til Tyskland. I dette notat beskriver vi de største risici ved den danske stats satsning på grøn brint, der bl.a. indeholder statsstøtte til etableringen af brintinfrastruktur. Notatet er ikke en vurdering af, om det er en god eller dårlig ide at eksportere brint til Tyskland, men skal ses som et forsøg på at nuancere debatten ved at påpege satsningens faktiske omfang og ved at identificere og diskutere de største risici.
Hovedkonklusioner - de tre største risici
- Grøn brint er i dag 2-4 gange dyrere end grå brint. Selv i 2030 ved brintrørets idriftsættelse forventes grøn brint at være betydeligt dyrere end grå brint.
- Den danske brintsatsning er afhængig af den førte politik i Tyskland. Den er således afhængig af, at Tyskland både støtter aftagerne af grøn brint og etableringen af brintinfrastruktur.
- Fremtidens brintefterspørgsel er enormt usikker. Langt størstedelen af fremtidens efterspørgsel forventes at komme fra brancher, der i dag ikke bruger brint. Teknologiske landvindinger i konkurrerende teknologier som batterier og elektriske ovne betyder, at brint risikerer at blive overflødiggjort i en lang række sektorer og anvendelser, som vi for få år siden ikke troede kunne omstilles på andre måder end med grøn brint.
Tidligere har vi i Kraka Economics argumenteret for, at hvis Danmark skal spille en rolle inden for Power-to-X, så er det sandsynligvis mest oplagt at eksportere brint i rør til Tyskland frem for at videreforædle brinten til grønne brændstoffer. Det skyldes, at Danmark formentlig ikke kan producere disse brændstoffer lige så billigt som lande i fx Sydeuropa eller Nordafrika med mere gunstige solforhold.
