Bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge er en god investering

En ny analyse, foretaget af Kraka Economics, viser, hvordan politiske mål og visioner i aftalen ’Børnene først’ kan veksles til konkret hjælp, og hvad det koster. Analysen er støttet af Bikubenfonden. Analysen undersøger, hvad det vil koste at gennemføre en række nye rettigheder til tidligere anbragte unge:

1. Ret til at blive i sin anbringelse, indtil man fylder 22 år
2. Ret til at vende tilbage til efterværn, selvom man tidligere har takket nej
3. Ret til støtte, indtil man fylder 25 år med mulighed for 2 års forlængelse

Ifølge Kraka Economicss beregninger vil implementering af rettighederne årligt koste godt en mia. kr. oven i de to mia. kr., der allerede bruges på efterværn. En samfundsinvestering, der dog er tjent ind efter 20 år, hvis vi kan få halvdelen af de tidligere anbragte unge til at klare sig lige så godt som andre unge. Eksempelvis, hvis blot fem ud af ti tidligere anbragte er i beskæftigelse, når de er mellem 25-29 år. I dag er tallet fire ud af ti.

Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics, opfordrer politikerne til at gå med på en nytænkning af området ved at se udgiften til unge anbragte som en investering i forebyggelse, som vi kender fra fx sundhedssektoren.

”Hele meningen med at anbringe børn og unge er at give dem en bedre tilværelse og en lysere fremtid, end de ellers ville have fået. Men som det er nu, spænder bl.a. kortsigtede budgetter ofte ben for barnets bedste. I vores rapport sandsynliggør vi, at det faktisk er muligt at føre flere anbragte unge godt ind i voksenlivet, og at det betaler sig. Så lad os da gøre det, der både gavner det enkelte menneske og samfundet,” siger han.

Eksperterne bag anbefalingerne er samlet i arbejdsgruppen Policy Lab, der består af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud og Bikubenfonden.