Saglig tilgang til finanssektoren tjener os bedst

Af Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom i Kraka Economics, Hugo Frey Jensen, fhv. nationalbankdirektør og senior fellow i Kraka, David Lando, professor på CBS og senior fellow i Kraka og Peter Mogensen, adm. direktør, Kraka Economics

Gebyrerne i Danmark ligger i bund i en international sammenligning. De negative renter kan være svære at forstå, men hvis kunderne alternativt skal have opbevaret penge risikofrit i værdipapirmarkedet, er renten negativ. Almindelige kunder behandles med andre ord ekstraordinært godt, når deres indskud friholdes for negative renter.

Det politiske pres mod sektoren risikerer at blive en udfordring for os som samfund. En velfungerende finansiel sektor spiller en nøglerolle for vores alle sammens velstand og økonomiske tryghed. Analyserne i vores nye rapport i projektet ”Kraka Economics-analyser for Danske Bank: Den finansielle sektors betydning for samfundet” taler deres tydelige sprog. Sektoren er helt afgørende, når samfundet udvikler og omstiller sig, hvilket vi har vist i en analyse om overgangen fra landbrug til industrisamfund, og industri- til servicesamfund. I dag er det essentielt, at sektoren er i form til at blive en meget vigtig medspiller i den grønne omstilling. Det risikerer man at sætte over styr, hvis sektoren bliver så presset i den offentlige debat, at den slingrer i forhold til at træffe kommercielt rigtige beslutninger.

Vigtigt for samfundet, at bankerne tjener penge nok

Det er indiskutabelt, at sektoren har haft sin del af problematiske sager de senere år. Hvidvask, inkassohåndtering, tvivlsom rådgivning mv. Her har sektoren hverken efterlevet lovgivningen eller en berettiget forventning om at opføre sig ordentligt. Kritik heraf er naturligvis helt legitim. Men historiske fejltagelser bør holdes adskilt fra dagens diskussion om indtjening, gebyrer og renter.

Bankerne skal selvfølgelig ikke tjene ”for mange” penge. Det kan være udtryk for dårlig konkurrence og andre markedsfejl, og det vil være til skade for både kunderne og samfundet som helhed. Men bankerne skal heller ikke tjene ”for få” penge. Indtjeningen skal helst ligge på et niveau, der passer med risikoen ved bankdrift og samtidigt afspejle, hvor mange penge der er investeret i bankerne, dvs. egenkapitalens størrelse. Bankerne skal være polstrede nok til at modstå kriser, således at man ikke får en finansiel krise oven i en lavkonjunktur, når den uvægerligt kommer på et tidspunkt. Og bankerne skal være stærke nok til at yde lån til at understøtte vækst og omstilling af økonomien, herunder den grønne omstilling. Det er en vigtig rolle, vi også dokumenterer i vores rapport.

Bankernes indtjening er ikke for høj

Indtjeningen i sektoren er under pres, hvilket Finanstilsynets direktør – Jesper Berg – gjorde klart den 5. oktober i pressen. Dette skyldes i høj grad det ændrede rentemiljø. Traditionelt tjener bankerne hovedparten af deres penge på rentemarginalen, dvs. forskellen på udlånsrenten og indlånsrenten. Hvis man i midten af 00’erne satte penge i banken, fik man knap 2 pct. i rente, mens banken lånte pengene ud til knap 5 pct., dvs. en rentemarginal på omkring 3 pct. Rentemarginalen er i dag godt 2 pct., så på bankens traditionelle forretning er der barberet knap en tredjedel af indtjeningen væk.

Gebyrerne er – på trods af almindelige opfattelser om det modsatte – ikke stukket af. Vi har analyseret på de store banker, de såkaldte SIFI’er, i en række europæiske lande. Ser man på gebyrindtægterne (ift. de indtægtsgivende aktiver), er Danmark det land, hvor gebyrniveauet er lavest. Og gebyrniveauet ligger betydeligt under gennemsnittet. Ser man på udviklingen over de seneste 30 år, er gebyrniveauet lavere, end det var i midten af 00’erne, og det er væsentligt lavere end i ”de gode gamle dage” i 90’erne. Gebyrerne fylder lidt mere i de samlede indtægter, fordi rentemarginalen er faldet, men ikke nok til at opveje faldet.

Resultatet er, at bankernes indtjening er under pres, og det er vanskeligt at komme frem til den konklusion, at de tjener for mange penge. Den fælleseuropæiske tilsynsmyndighed har da også for nyligt luftet bekymringer for, om indtjeningen er høj nok. Det kan måske lyde provokerende for menigmand i lyset af de meget store milliardbeløb, der rapporteres i overskud. Men beløbene skal ses i forhold til, hvor meget der er investeret i de enkelte selskaber. Over de seneste 10 år har egenkapitalforrentningen i de store danske banker været på 7 pct. De øvrige store danske virksomheder i C25-indexet har de senere år haft en forrentning, der har været dobbelt så høj som hos bankerne, og bankerne handles i dag til omkring 0,6 gange deres regnskabsmæssige værdi.

Politisk pres kan føre til usunde beslutninger til skade for hele samfundet

Det lidt for store politiske pres på sektoren kan føre til beslutninger, som potentielt er skadelige ikke kun for bankerne, men for hele samfundet. Banker ved naturligvis godt, at det ikke er en løsning at vinde det tabte hjem ved at investere i aktier, som det ellers har været foreslået fra politisk hold. En sådan adfærd vil gøre bankerne alt for risikable. Under finanskrisen så man mange eksempler på, at banker tog for meget risiko igennem deres udlånsforretning for at kompensere for en presset forretningsmodel. Vi ønsker netop ikke, at bankerne tager for meget risiko. De skal faktisk helst være lidt kedelige og tjene penge på forskellen mellem ind- og udlånsrenter og på services, som kunderne efterspørger, og de skal sørge for at have modstandskraft, når der kommer nye kriser.

Når indlånene i pengeinstitutterne er friholdt for negative renter, betyder det, at de betydelige omkostninger til hvidvaskbekæmpelse, netbank og hæveautomater, som følger med det at modtage indskud, ikke dækkes. Politisk inspireret prisfastsættelse fremfor markedsbaserede priser kan i sidste ende føre til en så lav indtjening, at bankerne ikke i et optimalt omfang evner at understøtte økonomien med udlån og med alle de andre afgørende vigtige funktioner, som banker udfører for virksomhederne. Omstilling kræver velfungerende kapitalmarkeder, og banker spiller en central rolle for, at virksomheder kan finansieres, risikostyres, handle med udlandet og meget andet.

Bankerne bliver muligvis aldrig ”krammebamser” i den brede befolkning eller hos politikerne. Som nævnt fortjener bankerne bestemt kritik, når det går galt. Men vi skal huske på, at bankerne skal fungere godt for, at samfundet fungerer godt. En vedvarende negativ kampagne mod bankernes rente- og gebyrpolitik løser ingen problemer. Det gør derimod velvalgt regulering og effektiv håndhævelse. Reguleringen er allerede strammet betydeligt siden finanskrisen. Vi appellerer til, at den brede offentlighed, og en række af dens repræsentanter i vores valgte forsamlinger, accepterer, at aktionærer i banker har samme berettigede forventning, som aktionærer i andre virksomheder om at få et afkast, der står mål med risikoen. Dette vil ikke alene gavne bankerne, men landets fremtidige velstand under et.

Kronikken er bragt i Berlingske den 6. december 2021.