27. januar 2022

Kraka Economics Image

Mere forskning og udvikling øger levestandard

Øget levetid og mere fritid er foruden bedre produktivitet blandt gevinsterne ved at løfte investeringsniveauet i forskning og udvikling.

Et øget investeringsomfang i forskning og udvikling (FoU) er forbundet med højere levestandard. Det dokumenterer vi i en ny rapport. Foruden positive effekter på produktiviteten peger analysen på, at lande, der forøger FoU-investeringerne, opnår forbedringer i befolkningens levestandard i form af øget levetid og øget fritid uden stigende økonomisk ulighed.

Analysens resultater betyder, at det er vigtigt at måle på flere indikatorer for levestandard end BNP, når de samlede samfundsgevinster fra FoU skal gøres op. Rapporten er udarbejdet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

”I Danmark er vi afhængige af stærke miljøer inden for forskning og udvikling, hvis vi skal klare os i fremtiden. Konklusionerne i Kraka Economicss analyse bidrager med vigtige nuancer til de samfundsgevinster vi alle sammen kan opnå, hvis man fra offentlig side øger investeringerne i forskning og udvikling,” siger Mads Krogsgaard, adm. dir. I Novo Nordisk Fonden.

Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics:

”Vores resultater er tydelige og bør give anledning til at gentænke den danske forskningsstrategi. Danmark har brug for en mere offensiv tilgang til investering i forskning og udvikling, end den vi ser lige nu fra offentlig side.”


Læs den resuméet eller den fulde rapport ved at klikke på linket nedenfor.

Kontakt os og hør mere