Nødvendige justeringer af hjemløseindsatsen

Hovedkonklusioner

I 2020 kom Kraka med anbefalinger til at bekæmpe langvarig hjemløshed, herunder at implementere en centralt styret Housing First-strategi. Rapporten blev brugt som en del af grundlaget for hjemløseaftalen fra 2021, hvor der på hjemløsefeltet var bred opbakning til en reform. Aftalen danner grundlag for udkast til ”Forslag til lov om lov om ændring af social service (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed)”, som har til formål at reducere hjemløshed markant og gøre op med langtidshjemløshed. Der er elementer i reformen og det nuværende udkast til lovforslag, der endnu ikke er vedtaget, og som derfor skal behandles og vedtages af det nye folketing. Lovforslaget forventes fremsat i marts 2023. I forbindelse med forslaget er der i juni 2022 vedtaget en boligpakke i Folketinget, som afsætter midler til at imødekomme boligudfordringer for hjemløse ved at tilvejebringe betalbare boliger.

Reformforslaget, som folder en stor del af potentialet på hjemløseområdet ud, er grundlæggende hensigtsmæssigt og bringer effektive incitamenter i spil. Vores analyse viser dog, at udkastet ikke kommer helt i mål. I denne rapport dykker vi ned i de områder, hvor kommunernes incitamenter kan forbedres i forbindelse med en ny reform på hjemløseområdet

På baggrund af analyser af dele af lovudkastet vurderer vi, at reformforslaget vil få følgende uhensigtsmæssige konsekvenser:

1. Kravet om at være indskrevet på herberg for at få refusion betyder, at mange i målgruppen ikke vil få tilbudt Housing First.
2. Manglende incitamenter til at hjælpe borgere fra andre kommuner står i vejen for at hjælpe alle herbergbeboere.

Vores analyse viser, at hjemløse har mange adresseskift, og det mindsker kommunernes muligheder for at give ordentlig hjælp. I nogle kommuner er der nok boliger til de hjemløse, selv uden de afsatte midler i den aftalte boligpakke. Hvis kommunerne anviser flere af de billige boliger, kan det løse en del af problemet. I mange kommuner er det dog ikke en mulighed. For andre kommuner er der mangel på billige boliger selv med de afsatte midler. Særligt i Københavns Kommune er der en markant mangel på billige boliger.

Den tidligere Kraka-rapport viste, at betalingskommunen, dvs. den kommune, hvor den hjemløse senest har haft adresse, har et betydeligt mindre økonomisk incitament til at tilbyde en Housing First-indsats, hvis den hjemløse ikke anvender herberger. Den foreslåede reform er kun målrettet herbergbeboere, og den løser altså ikke denne udfordring. Rapporten viste herudover, at der typisk er en nettogevinst for betalingskommunen, hvis personer ramt af hjemløshed flytter til en anden kommune. Det understreger, at det er nødvendigt med en centralt styret national Housing First-strategi, med koordinering på tværs af kommuner, hvilket der ikke lægges op til i reformforslaget.

Den kommune, hvor en hjemløs bor på herberg, er vigtig for personens boligmuligheder efter endt herbergophold. Der er markante forskelle på, hvor herbergbeboere ender efter et herbergforløb, afhængigt af om de har været på herberg i den kommune, der også har betalingsforpligtelsen. En større andel af herbergbeboerne med en anden opholdskommune end betalingskommune er på et nyt herberg-ophold efter tre måneder, sammenlignet med de herbergbeboere, der opholder sig i deres betalingskommune. Knap halvdelen af herbergbeboerne, som opholder sig i betalingskommunen, kommer i egen bolig i betalingskommunen, og knap ti pct. i en anden kommune. Andelen, der kommer i egen bolig, er altså størst for herbergbeboere, som tager ophold i deres betalingskommune. Forskellen på de to grupper er knap 10 pct.-point.

Der mangler mere end 3.700 billige boliger til de hjemløse, selv med de 1.878 permanente billige boliger, som på sigt skal findes jf. boligaftalen, der er aftalt i forbindelse med udkastet til lovforslag. Opgørelsen skal ses med forbehold, da den er baseret på en række antagelser, som ikke nødvendigvis vil blive realiseret. Hvis det antages, at der ikke kan findes boliger til de hjemløse i Københavns Kommune, er boligmanglen på 1.400 boliger alene i København. At det kan være svært at finde de nødvendige ekstra billige boliger underbygges bl.a. af, at Københavns Kommune allerede anviser mere end 26 pct. af de billige boliger, hvor det på landsplan er 13 pct. Hvis der i stedet kun skal findes billige boliger til herbergbeboere med ophold af over 90 dages varighed, som er i den primære målgruppe for reformforslaget, mangler der kun lidt over 600 boliger på landsplan.