Økonomiske potentialer ved forebyggende indsatser i Odense Kommune

Hovedkonklusioner

• En kronisk lidelse kan have har stor betydning for livskvaliteten for den enkelte syge borger, og er samtidig også en stor omkostning for de kommunale budgetter. Sundhedsudvalget i Odense Kommune har på den baggrund fået udarbejdet en analyse af Kraka Economics, der kortlægger potentialerne ved at investere målrettet i patientrettet forebyggelse af kroniske sygdomme. 

• Ved at få overblik over omkostningerne forbundet med disse sygdomme får politikere og kommune et bedre grundlag til at træffe beslutninger om fremtidig forebyggelse af kroniske sygdomme. Målet er at begrænse antallet af borgere, der oplever alvorlige følgevirkninger, og samtidig støtte flest muligt i at leve gode liv med tilknytning til arbejdsmarkedet – også på trods af deres sygdom.

• Der er i dag over 40.000 borgere i Odense Kommune, som enten har KOL, type 2-diabetes eller en gigtsygdom, og hvert år diagnosticeres yderligere ca. 3.000 borgere, jf. Figur 1. En stor del af disse borgere er i den arbejdsdygtige alder. 

Odense har flere kronikere end andre storbyer – men det kan forklares af socioøkonomi

 • Odense har flere kronikere end andre storbyer i Danmark, jf. Figur 2. Men analysen viser, at det i væsentlig grad kan forklares ved socioøkonomiske forskelle, som eksempelvis alderssammensætning og uddannelse. 

• I Odense er 18 pct. af borgerne ældre end 65 år, mens det København og Aarhus er hhv. 11 og 15 pct., som er ældre end 65 år. Dertil har ca. 15 pct. af borgerne i Odense over 30 år en lang videregående uddannelse, mens det for København og Aarhus er hhv. 33 og 24 pct. 

 Det økonomiske potentialet ved bedre forebyggelse

 • Kronisk sygdom er for de fleste borgere ikke umiddelbart livstruende, men kan det have alvorlige konsekvenser for den enkeltes funktionsevne og livskvalitet, herunder medføre social isolation. Det giver blandt andet sig udslag i, at borgere med KOL, type 2- diabetes og gigtsygdomme fx har lavere arbejdsmarkedstilknytning og er mere afhængige af kommunal hjælp og pleje.

 • Meromkostningerne forbundet med KOL, diabetes-type 2 og gigtsygdomme er i Odense Kommune over en halv mia. kr. årligt. Med meromkostninger menes ekstra omkostninger forbundet med borgere med kroniske sygdomme, sammenlignet med andre borgere, til kommunal hjælp og pleje, overførselsindkomster og tabte skatteindtægter.

 • Ved tidligere og bedre forebyggelse kan kommunen ikke blot forbedre borgernes sundhed og trivsel, men også indfri et økonomisk potentiale. Hvis forbedrede indsatser kan reducere meromkostningerne med blot 10 pct., kan der frigøres op mod 30 mio. kr. årligt på den korte bane – ca. 60 mio. kr. på sigt. Penge der i stedet vil kunne bruges på anden kommunal kernevelfærd eller lignende.