Danske grise kan få markant mere plads for en beskeden pris
Selv markante krav om mere plads til de danske grise har en beskeden effekt på den danske økonomi, viser en ny rapport, som Kraka Economics har lavet for Dyrenes Beskyttelse. Rapporten rejser spørgsmål om, hvorvidt Danmark prioriterer landbruget hensigtsmæssigt i forhold til de store konsekvenser, det har for dyr, klima og miljø. Landbrugssektorens betydning for dansk økonomi er nemlig meget lille, men den står samtidig for hovedparten af de danske kvælstofudledninger og beslaglægger en betydelig del af Danmarks areal.
Årtiers intens dyreproduktion i Danmark har skabt en række udfordringer med markant udledning af drivhusgasser, negativ miljøpåvirkning og udfordret dyrevelfærd. En ny rapport viser, at et krav om bedre dyrevelfærd også vil skabe forbedringer for miljø og klima, men koste meget lidt for dansk økonomi.
I rapporten har Kraka Economics på foranledning af Dyrenes Beskyttelse regnet på, hvad det vil koste samfundet at give danske grise 50 pct. mere plads i staldene. Beregningerne viser, at den markante forbedring vil medføre et årligt tab på blot 4,6 mia. kr. for det danske samfund i 2050. Grisene kan altså få meget mere plads for et lommepengebeløb i den danske økonomi. Regner man værdien af mindre kvælstofudledninger med, vil det reelle økonomiske tab være endnu mindre.
Effekterne på fødevarepriser, eksport og beskæftigelse er desuden på lang sigt meget små, hvilket understreger, hvor beskeden en pris mere dyrevelfærd kan gennemføres for.
Selvom landbruget i Danmark i dag står for mellem 1 og 2,5 pct. af Danmarks bruttoværditilvækst, afhængigt af hvad der tælles med, står erhvervet for en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser og 70 pct. af kvælstofudledningerne. Det er en tydelig ubalance, der peger på, at sektorens økonomiske betydning ikke står mål med dens påvirkning af klima og miljø.
Landbrug, skovbrug og fiskeri bidrager med 27 mia. kr. i Danmarks bruttoværditilvækst, men halvdelen af bidraget forsvinder pga. skadevirkninger på klima, havmiljø og luftkvalitet. Det er endda et underkantsskøn, der ikke tager højde for landbrugets mange ikke-kvantificerbare skader på vores biodiversitet, grundvand og dyrevelfærd. Det regnestykke bør også indgå i den politiske prioritering af vores landbrug.
