Tabte arbejdsår ved gigtsygdomme
Gigtsygdomme presser danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet, viser en ny rapport fra Kraka Economics for Gigtforeningen. Personer med gigt har lavere beskæftigelse og højere sygefravær end resten af befolkningen, hvilket samlet set fører til et betydeligt tab af arbejdsår. Samtidig peger rapporten på, at målrettede indsatser kan øge arbejdsudbuddet med omkring 1.600 årsværk årligt og give en nettogevinst på cirka 98 mio. kr. om året.
Gigtsygdomme er blandt de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark og påvirker både livskvalitet og arbejdsevne for mange tusinde danskere. Sygdommene er ofte forbundet med smerter og nedsat funktionsevne, hvilket gør det sværere at fastholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Rapporten viser, at målrettede indsatser kan øge arbejdsudbuddet med omkring 1.600 årsværk årligt og give en nettogevinst på cirka 98 mio. kr. om året. Gevinsten dækker alene øget skatteprovenu og er dermed et forsigtigt estimat.
Samtidig viser rapporten, at en gigtdiagnose ofte markerer et tydeligt vendepunkt. Efter diagnosen stiger sygefraværet, beskæftigelsen falder, og flere trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet sammenlignet med personer uden gigtsygdom. Samlet set svarer det til et tab på omkring 33.000 årsværk årligt.
For den enkelte er konsekvenserne også markante. En gennemsnitlig person med gigt mister cirka 1,1 arbejdsår over et arbejdsliv, mens tabet kan være op mod fire år, hvis sygdommen opstår tidligt i livet.
Hvert år får knap 50.000 danskere en gigtdiagnose, og mange er stadig i den arbejdsdygtige alder. Samtidig er sygdommene socialt skævt fordelt og forekommer oftere blandt personer med kortere uddannelse.
