Labour

BUNDLINJE OG BYLINE I LABOUR

Arbejdslyst, fagligt skulderklap og anerkendelse – Kraka Economics har fået accepteret en artikel i tidsskriftet Labour.
December 7, 2022

For et års tid siden dokumenterede vi i en rapport for første gang virksomhedernes værdi af god arbejdslyst hos danskerne: bedre bundlinje, mindre sygefravær og færre jobskift. Rapporten er en del af et længerevarende forskningssamarbejde med Krifas Videncenter for God Arbejdslyst. 

 

Virksomhedernes overskud stiger i takt med medarbejdernes arbejdslyst. Det er en af de vigtigste resultater fra forskningsprojektet. Nu har projektet nået en ny milepæl, da vores analyse af sammenhængen mellem arbejdslyst og virksomhedernes bundlinje er blevet fagfællebedømt og optaget i det videnskabelige tidsskrift Labour.

 

I analysen tager vi udgangspunkt i arbejdslystmålinger blandt 4.500 danske lønmodtagere – koblet til tidssvarende data om virksomhedernes regnskaber og til samtidige tal om bl.a. sygefravær fra Danmarks Statistiks administrative registre. På den måde kan vi både følge de danske lønmodtageres ansættelsesforhold og sammenholde virksomhedernes regnskabstal med deres medarbejderes arbejdslyst.

 

Ved en statistisk analyse finder vi, at 10 points stigning i arbejdslysten på en skala fra 0-100 er forbundet med 8 pct. større bundlinje. Her har vi taget højde for virksomhedskarakteristika som antal medarbejdere, branche mv.

Ved henvendelse, kontakt os her