Den finansielle sektors rolle i historiske omstillinger af dansk økonomi
En velfungerende finansiel sektor kan fremskynde strukturelle omstillinger i samfundet, og hurtigere omstilling kan føre til højere økonomisk vækst. Og netop det har været tilfældet i Danmark, viser en ny analyse fra Kraka Economics.
Analysen viser, at den finansielle sektor bidrog til at fremskynde industrialiseringsprocessen af dansk økonomi i begyndelsen af den 20. århundrede og senere, da Danmark omstillede sig fra et industrisamfund til en servicesamfund. I begge tilfælde har den finansielle udvikling bidraget til hurtigere omstillinger og højere vækst, viser analysen.
En mere veludviklet finansiel sektor kan derfor fremme denne omstillinger af økonomien ved at dirigere kapitalen hurtigere hen til de mest rentable investeringer i virksomhederne i den nye og mere produktive sektor.
Den grønne omstilling
Og analysens konklusioner bør have betydning i forhold til samfundsøkonomiske indsatser for bæredygtighed og den grønne omstilling.
Når analysen viser, at sektoren har spillet en betydelig rolle for dansk økonomis historiske udvikling, bør den også indtænkes i den forestående grønne omstilling. Herunder ved en regulering af sektoren, der har afgørende betydning for udviklingen af dansk økonomi. En regulering, der fastholder sektorens modstandskraft over for nye kriser, men som samtidig understøtter sektorens kernefunktioner, vil derfor udgøre en vigtig brik i den samlede pakke af politiske tiltag, der skal skubbe den grønne omstilling i gang.
De samlede investeringer mod Danmarks 2030-mål udgør cirka 800 milliarder kroner, hvoraf knap 500 milliarder kroner er private investeringer, som foretages af virksomheder og husholdninger, viser analysen.
Det er et investeringsomfang, den finansielle sektor i Danmark sagtens kan løfte – men det kræver regulering. Investeringerne i grønne løsninger skal være rentable i markedet, før sektoren for alvor kan understøtte udviklingen, f.eks. via kreditgivning. Derfor er det nødvendigt, at CO2-udledning reguleres via afgifter eller lignende instrumenter. Jo mere sikkerhed, der kan skabes om fremtidige CO2-afgifter mv., desto længere frem kan virksomhederne planlægge, og desto bedre kan sektoren understøtte omstillingen.
Download og læs analysen her