Den samfundsøkonomiske værdi af de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser

Med Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark fra 2023 er der aftalt en række ændringer på uddannelsesområdet, herunder en dimensionering af det akademiske bacheloroptag (sektordimensionering), en forkortelse af en lang række kandidatuddannelser, en omlægning til større grad af erhvervskandidater mv. I denne rapport dykker vi ned i den del af aftalen, hvor det er besluttet, at optaget på de akademiske bacheloruddannelser skal beskæres med 8 pct., korrigeret for at ungdomsårgangene bliver mindre. 

I foråret 2024 blev der indgået en aftale med en konkret udmøntning på tværs af universiteter, som træder i kraft fra 2025. I den konkrete udmøntning bliver optaget på de akademiske bacheloruddannelser beskåret med 10,2 pct. ift. det gennemsnitlige optag i perioden 2018-2022. Argumentet for tilpasningen er, at der skal sikres bedre balance mellem optaget på de forskellige typer af videregående uddannelser.

Vores analyse viser, at det har stor betydning for resultaterne, hvordan dimensioneringen udmøntes på tværs af fagområder. Den negative effekt vil være betydeligt mindre, hvis de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser friholdes fra dimensioneringen i et scenarie, hvor den samlede reduktion af optag er uændret

• Sektordimensioneringen vil medføre et tab på BNP, fordi lavere uddannelse medfører en lavere produktivitet

• Hvordan dimensioneringen udmøntes på tværs af fagområder, har stor betydning for BNP-tabet. Hvis de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser friholdes vil tabet på BNP være 27 pct. mindre, svarende til 61 mia. kr. frem mod 2075

• Hvis sektordimensioneringen udmøntes på tværs af universiteter, som aftalen lægger op til, vil der i 2075 være 22.000 færre i arbejdsstyrken med en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse