Finansiel analyse

Med Klimaloven er det bestemt, at Danmark skal arbejde for at reducere sine CO2-udledninger med 70 pct. i 2030 ift. 1990 og opnå fuld klimaneutralitet i senest 2050. Der er bred økonomfaglig enighed om, at en ensartet CO2e-afgift er vejen til at nå målsætningerne på en omkostningseffektiv måde. Anvendelsen af målrettede afgifter på udledning af CO2e giver dog anledning til et nyt spørgsmål: Hvordan påvirkes de offentlige finanser i fremtiden, når indtægten fra en ensartet CO2e-afgift falder i takt med, at udledningerne reduceres? 

I denne rapport undersøger vi om og hvornår der vil opstå et provenuhul i forbindelse med en CO2-afgift og hvor stort det bliver, ligesom vi præsenterer finansieringsmuligheder til at lukke provenuhullet, der ud fra et økonomfagligt synspunkt er hensigtsmæssige. 

Vi finder, at der kommer et provenuhul og regner på tre forskellige finansieringspakker: 1) hævet bundskattesats, 2) hævet bundskattesats og reduceret personfradrag, 3) introduktion af intelligente vejafgifter fra 2030 og reduceret personfradrag. Disse tre pakker giver hver især deres bud på, hvordan man kan sikre et afgiftssystem, der er bedre målrettet CO2-udledninger og er mere effektivt uden samtidig at gøre samfundet mere ulige.

Se eller genoplev konferencen, hvor vi præsenterede rapportens centrale pointer:

Konference 30. september 2021 i samarbejde med Dansk Energi

Dette er den første samlede rapport i samarbejdet mellem Kraka Economics og Danske Bank. I rapporten præsenterer vi bl.a. nye analyser af samspillet mellem den finansielle sektor og resten af samfundsøkonomien, og danskernes tillid til sektoren.

Danskerne flytter hver dag milliarder af kroner rundt, uden at vi egentlig skænker det ret mange tanker. Vi betaler for vores daglige fornødenheder med betalingskort eller kontanter, og har nogen lagt ud for os, overfører vi penge til dem via MobilePay. Lønnen går ind i slutningen af måneden og er tilgængelig med det samme, og vi betaler vores regninger via netbanken, når det da ikke gennemføres automatisk via betalingsservice.

Mange af de lidt større beslutninger er kun mulige, fordi vi kan låne til de store investeringer. For privatpersoner gælder det fx køb af bil og bolig, sidstnævnte bl.a. via et velfungerende realkreditmarked. Og for virksomheder gælder det investeringer i bygninger, maskiner og grej, så der kan blive produceret noget og skabt arbejdspladser. Samtidig sparer vi op som aldrig før, særligt til pension.

Alle disse funktioner og mange andre udføres af den finansielle sektor, og funktionerne er helt centrale i et velfungerende, moderne samfund. Tilliden til sektoren er dog alvorligt udfordret, hvilket undersøgelsen i denne rapport bekræfter. Her spiller eftervirkningerne fra finanskrisen i slutningen af 00’erne ind, ligesom der har været stort mediemæssigt fokus på en række uheldige sager, hvor sektoren ikke har efterlevet hverken lovgivningen eller en berettiget forventning om at opføre sig ordentligt.

Men debatten mangler ofte vigtige nuancer. Fx er sektorens rammevilkår ændret betydeligt efter finanskrisen. Dermed er risikoen for, at en ny krise reelt tvinger staten til at stille sikkerhed og midler til rådighed for virksomheder i sektoren, formindsket markant. Samtidig er det vigtigt med en bredere forståelse af de samfundsmæssige funktioner, sektoren udfører. Funktioner, der skaber værdi ikke kun for de få, men for den brede befolkning.

Denne rapport fra Kraka Economics om den finansielle sektor bidrager netop med nogle disse nuancer. Rapporten er udarbejdet for Danske Bank og er den første i et længevarende samarbejde, som har til formål at formidle fakta om den finansielle sektor, dens udvikling og samfundsmæssige betydning. Et velfungerende velfærdssamfund kræver en velfungerende finansiel sektor. Og diskussion af og beslutninger om sektoren foregår bedst med fakta.

Danske Bank

Vi har analyseret de økonomiske konsekvenser for statskassen af centrale forandringer i forudsætningerne for danmarkshistoriens største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Femern Bælt.

En bred politisk koalition har besluttet at anlægge en fast forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland med en tunnel i Femern Bælt. En central forudsætning for denne politiske beslutning var at Femern-projektet alene skulle betales af de fremtidige brugere af tunnelen. På baggrund af vores analyse af de forandrede forudsætninger for projektet der er opstået siden beslutningen blev taget, konkluderer vi at projektet ikke længere har en solid økonomi. Vores analyse viser dermed, at der er overvejende risiko for at danske skatteydere kommer til at betale for en del af projektet.

Konkret har vi beregnet betydningen af to nye forudsætninger. Først og fremmest har stigningen i trafikken i det marked som Femern-forbindelsen skal konkurrere været markant lavere end oprindeligt forventet i projektets trafikprognose. Dette betyder en markant nedjustering til de forventede fremtidige trafikindtægter. For det andet er de nuværende forventninger til projektets EU-støtte lavere end hvad der oprindeligt blev forventet.  Tilsammen betyder disse nye forudsætninger, at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 3 mia. kr. (2014-priser). I et scenarie hvor taksterne på tunnelen bliver nedjusteret samme takt som det var nødvendigt at gøre på Øresundsforbindelsen grundet priskonkurrence, betyder at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 32 mia. kr. (2014-priser).

Scandlines

Det britiske landbrug har vitalt brug for investeringer i agritech. Dette er en af konklusionerne i vores rapport af potentialerne for dansk eksport af agri- og foodtech-løsninger til det britiske marked, som vi lavede sammen med Deloitte. Brexit gør blot dette behov endnu mere udtalt.

Vi finder i analysen, at britiske landmænd har en meget lavere arbejdskraftsproduktivitet end de danske. Hvis britiske landbrug fastholder samme beskæftigelse, men opnår samme produktivitet som danske landmænd, kan de opnå en gevinst på 4.0 mia. Euro (ca. 29 mia. kr.) om året, korrigeret for landbrugstype og størrelse. For at udfylde noget af det potentiale, kræver det britiske investeringer i teknologi, der kan skabe produktivitetsforbedringer. Vi finder i analysen, at specielt investeringer i præcisionslandbrug og automatiske fodringssystemer kan bidrage til at udfylde noget af dette potentiale og at det er i hhv. korndyrkning og kvægopdræt, at de største gevinster ligger.

Udenrigsministeriets udsending i London