Vækst, erhverv og offentlige finanser

Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder har igangsat en årlig undersøgelse, der måler på både produktionsvirksomhedernes grønne handlinger og udfordringer.

Den første rapport udarbejdet af Kraka Economics og Deloitte viser resultaterne fra den første undersøgelse, der kommer til at være en vigtig benchmark. Fx kan vi se, at 2 ud af 3 virksomheder bruger klimavenlige materialer i produktionen, knap halvdelen har fået lavet et energisyn, mens lidt over en tredjedel af produktionsvirksomhederne har et klimamål.

Download rapport, inspirationskatalog og dashboard for de forskellige brancher og bliv klogere på både virksomhedernes grønne omstilling og få inspiration og hjælp til grøn omstilling i din egen virksomhed:

Der skal både store investeringer og nye ideer til, hvis Danmark og resten af verdenssamfundet skal begrænse de globale klimaforandringer. Mange af de teknologier, der er nødvendige for, at verden bliver klimaneutral, findes slet ikke i dag. Så ud over investeringerne i de grønne tiltag, der er mulige nu, skal der arbejdes hårdt i udviklingssporet, hvis de grønne ambitioner skal indfries - både nationalt og globalt.

Fra et globalt perspektiv er Danmarks klimapåvirkning forsvindende lille. Danske udledninger står for mindre end 0,1 pct. af de samlede, globale drivhusgasudledninger. Så selvom Danmark lykkes med den grønne omstilling, har det kun en minimal betydning i det store billede. Det er de store industrinationer som fx USA og Kina, der skal reducere deres udledninger, før det virkelig rykker noget. Samtidig er det værd at huske på, at den grønne omstilling af udviklingslandene sandsynligvis bliver mere vanskelig end i ilandene. Her står de med en stor opgave i at hæve levestandarden, samtidig med at de skal omstille sig i en grøn retning.

Danmark er en pionernation, når det kommer til produktion af vedvarende energi. Den første havvindmøllepark i verden blev opført i Danmark i 1991, og udviklingen er kun gået én vej. Havvind bidrager mere og mere til den samlede elproduktion, og der er mange flere havvindprojekter i pipelinen. Et af de projekter er etableringen af en energiø i Nordsøen, som alene skal have en kapacitet på 10 GW i 2040, mod den samlede havvindkapacitet på 1,7 GW i dag. Derfor virker det også nærliggende, at Danmark kan bidrage til den internationale grønne omstilling med eksport af grøn strøm.

Energiøen i Nordsøen kan også hjælpe med at reducere CO2udledninger i lande, der har sværere ved at reducere. Men desværre bliver den direkte effekt af eksporteret strøm slugt af EU’s CO2-kvotesystem og vil sandsynligvis lede til udledninger andre steder i EU’s kvotesektor. Til gengæld kan udviklingen og opførslen af energiøen give knowhow, så teknologien nemmere og billigere kan bruges i andre lande, der måske har sværere ved selv at investere i forsknings- og udviklingsaktiviteter.

I denne rapport undersøger Kraka Economics, hvordan Danmark kan, og ikke kan, bidrage til den globale grønne omstilling med energiøen i Nordsøen. Vi undersøger centrale økonomiske problemstillinger knyttet til udbuddet af øen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, og den har til formål at bidrage med fakta og nuancer i samfundsdebatten om den grønne omstilling. Det er den anden rapport i rækken af rapporter, der over den næste årrække vil gå i dybden med forskellige analyser, både af energiøen i Nordsøen, og hvordan vi kan sikre en effektiv grøn omstilling af det danske samfund.

Rapporten består af en sammenfatning af vores primære analyseresultater og fire kapitler. Kapitel 1 giver en status på arbejdet siden den første rapport Energiøen i Nordsøen – proces, fakta og risici. Det gælder både Kraka Economicss arbejde med de bekymringer, vi rejste i den første rapport, og det inkluderer også eksterne forhold, der er interessante for energiøen og dansk klima- og energipolitik. I kapitel 2 gennemgår vi Danmarks arbejde med den grønne omstilling og udbygning af vedvarende energi. Her ser vi bl.a. på fremtidens energibehov, og hvordan den grønne omstilling påvirker dette. I kapitel 3 dykker vi ned i de politiske argumenter for at opføre energiøen i Nordsøen. Særligt undersøger vi effekten af eksport af grøn strøm. I Kapitel 4 gennemgår vi de beslutninger, der er taget, om konstruktion og ejerskab af energiøen i Nordsøen. På den baggrund diskuterer vi fordele og ulemper og kommer med vores egne anbefalinger til udbuddet af øen.

Energi- og forsyningssektoren kommer til at spille en afgørende rolle for den grønne omstilling. Det danske elforbrug forventes at stige med over 50 pct. frem mod 2030, og forbruget ventes fordoblet frem mod 2040. Det skyldes i høj grad en forventet elektrificering af meget af vores energiforbrug, fx omstilling til elbiler, varme-pumper mv. For at elektrificeringen af samfundet skal bidrage til den grønne omstilling, er det nødvendigt med grøn strøm. Og det er nødvendigt med meget af det. Det kræver store investeringer. Derfor besluttede et bredt flertal i folketinget sig for at etablere to energiøer. Den ene ø skal være Bornholm i Østersøen, og den anden ø skal være en kunstig bygget ø i Nordsøen. Energiøerne har til formål at indsamle vedvarende energi fra omkringliggende havvindmølleparker og sende grøn strøm videre til Danmark og udlandet.

Ideen om at bygge en kunstig ø i Nordsøen for at skaffe grøn strøm er både innovativ og modig. Den slags mod kan være nødvendig for at sikre den grønne omstilling. Modet skal dog balanceres, så det ikke bliver til overmod. Overmod kan nemlig lede til forhastede beslutninger og efterlade store regninger, specielt når investeringerne er i denne størrelsesorden. Den grønne omstilling vil netop kræve enorme investeringer over de næste årtier. Milliarder af kroner vil blive postet i nye og innovative løsninger på klimaforandringerne. Men med så store investeringer følger der forpligtelser. For det første er man forpligtet til at skabe en offentlig debat, så de danske skatteborgere ved, hvad deres penge bruges til, hvilken risiko der er, og hvilket grundlag investeringsbeslutningerne hviler på. For det andet er man forpligtet til at lave et grundigt og gennemarbejdet analysemateriale for at tydeliggøre investeringernes rentabilitet. Den grønne omstilling skal nemlig laves både smart og effektiv, så regningen bliver så lille som muligt.

Denne rapport fra Kraka Economics handler om energiøen i Nordsøen, og forsøger netop at afdække nogle af disse nuancer. Vi går i dybden med det nuværende analysegrundlag, åbenheden i processen og risikoen ved hele energiøprojektet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, som skal bidrage med fakta og nuancer til samfundsdebatten om den grønne omstilling. Over den næste årrække vil vi gå i dybden med forskellige analyser af både energiøen i Nordsøen, og hvordan vi generelt kan sikre en effektiv grøn omstilling.

Rapporten består af en sammenfatning af bekymringer og fire kapitler. Først sammenfattes de overordnede bekymringer ved energiøprojektet. Dernæst, ses der i kapitel 1 nærmere på de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen. Dette omfatter både de nuværende beslutninger og planen frem mod endelig åbning af energiøen. I kapitel 2 gennemgås beslutningsmaterialet for energiøen i Nordsøen med økonomfaglige briller. Her ses bl.a. de nuværende analyser og gennemgår den planlagte, fremadrettede analyseaktivitet. I kapitel 3 dykkes der ned i de fremtidige elpriser og projektets rentabilitet. Her illustreres usikkerheden i fremtidens elpris og hvordan ejerforholdene påvirker afkastkravene. I kapitel 4 beskrives energiøens økonomiske risici. Her ses der på hvordan risici i bl.a. elpriser og forsinkelse kan påvirke rentabiliteten for de forskellige aktiver, der er en del af energiøprojektet.

Mange danskere har en gigtdiagnose, som både er en stor hindring for hver enkelt person og en stor omkostning på de offentlige budgetter. Investeringer i patientrettede forløb har dog et stort potentiale til at sænke de budgetøkonomiske omkostninger og fastholde personer med gigt i arbejdsstyrken. Det viser den analyse, vi har lavet for Gigtforeningen.

I denne rapport undersøger vi ekstraomkostningerne for de offentlige budgetter ved personer med gigt, potentialet for besparelser for de offentlige budgetter, ved at investere i patientrettede forløb, og hvordan gigtsygdom påvirker arbejdsmarkedet i velfærdssektoren.

Vi finder, at en person med gigt koster de offentlige budgetter ca. 100.000 kr. mere om året i gennemsnit end en person uden gigt. Hvis hjemmehjælp, medicinforbrug og reduceret livskvalitet medregnes, må omkostningen antages at være endnu større.

Analysen viser dog også, at patientrettede forløb med fokus på at forbedre arbejdsevnen, livskvaliteten, evnen til at være selvhjulpen og reducere smerter for bestemte gigtpatienter kan give offentlige nettobesparelser på mellem 5.000 og 31.000 kr. pr. person i den erhvervsaktive alder i det givne år. En forklaring på, hvorfor investeringerne endnu ikke er foretaget, kan være incitamentsproblemer, da kommunen står med hele investeringsomkostningen, men kun får ca. 35 pct. af besparelsen.

Desuden finder vi, at personer med gigt er overrepræsenterede i velfærdssektoren, men at de har en tendens til at have både højere sygefravær og større frafald fra sektoren. En del af løsningen på manglen på arbejdskraften i velfærdssektoren i fremtiden kan derfor være at investere i, at de ansatte med gigt kan holde længere tid i det arbejde.

Gigtforeningen

Med Klimaloven er det bestemt, at Danmark skal arbejde for at reducere sine CO2-udledninger med 70 pct. i 2030 ift. 1990 og opnå fuld klimaneutralitet i senest 2050. Der er bred økonomfaglig enighed om, at en ensartet CO2e-afgift er vejen til at nå målsætningerne på en omkostningseffektiv måde. Anvendelsen af målrettede afgifter på udledning af CO2e giver dog anledning til et nyt spørgsmål: Hvordan påvirkes de offentlige finanser i fremtiden, når indtægten fra en ensartet CO2e-afgift falder i takt med, at udledningerne reduceres? 

I denne rapport undersøger vi om og hvornår der vil opstå et provenuhul i forbindelse med en CO2-afgift og hvor stort det bliver, ligesom vi præsenterer finansieringsmuligheder til at lukke provenuhullet, der ud fra et økonomfagligt synspunkt er hensigtsmæssige. 

Vi finder, at der kommer et provenuhul og regner på tre forskellige finansieringspakker: 1) hævet bundskattesats, 2) hævet bundskattesats og reduceret personfradrag, 3) introduktion af intelligente vejafgifter fra 2030 og reduceret personfradrag. Disse tre pakker giver hver især deres bud på, hvordan man kan sikre et afgiftssystem, der er bedre målrettet CO2-udledninger og er mere effektivt uden samtidig at gøre samfundet mere ulige.

Se eller genoplev konferencen, hvor vi præsenterede rapportens centrale pointer:

Konference 30. september 2021 i samarbejde med Dansk Energi

Dette er den første samlede rapport i samarbejdet mellem Kraka Economics og Danske Bank. I rapporten præsenterer vi bl.a. nye analyser af samspillet mellem den finansielle sektor og resten af samfundsøkonomien, og danskernes tillid til sektoren.

Danskerne flytter hver dag milliarder af kroner rundt, uden at vi egentlig skænker det ret mange tanker. Vi betaler for vores daglige fornødenheder med betalingskort eller kontanter, og har nogen lagt ud for os, overfører vi penge til dem via MobilePay. Lønnen går ind i slutningen af måneden og er tilgængelig med det samme, og vi betaler vores regninger via netbanken, når det da ikke gennemføres automatisk via betalingsservice.

Mange af de lidt større beslutninger er kun mulige, fordi vi kan låne til de store investeringer. For privatpersoner gælder det fx køb af bil og bolig, sidstnævnte bl.a. via et velfungerende realkreditmarked. Og for virksomheder gælder det investeringer i bygninger, maskiner og grej, så der kan blive produceret noget og skabt arbejdspladser. Samtidig sparer vi op som aldrig før, særligt til pension.

Alle disse funktioner og mange andre udføres af den finansielle sektor, og funktionerne er helt centrale i et velfungerende, moderne samfund. Tilliden til sektoren er dog alvorligt udfordret, hvilket undersøgelsen i denne rapport bekræfter. Her spiller eftervirkningerne fra finanskrisen i slutningen af 00’erne ind, ligesom der har været stort mediemæssigt fokus på en række uheldige sager, hvor sektoren ikke har efterlevet hverken lovgivningen eller en berettiget forventning om at opføre sig ordentligt.

Men debatten mangler ofte vigtige nuancer. Fx er sektorens rammevilkår ændret betydeligt efter finanskrisen. Dermed er risikoen for, at en ny krise reelt tvinger staten til at stille sikkerhed og midler til rådighed for virksomheder i sektoren, formindsket markant. Samtidig er det vigtigt med en bredere forståelse af de samfundsmæssige funktioner, sektoren udfører. Funktioner, der skaber værdi ikke kun for de få, men for den brede befolkning.

Denne rapport fra Kraka Economics om den finansielle sektor bidrager netop med nogle disse nuancer. Rapporten er udarbejdet for Danske Bank og er den første i et længevarende samarbejde, som har til formål at formidle fakta om den finansielle sektor, dens udvikling og samfundsmæssige betydning. Et velfungerende velfærdssamfund kræver en velfungerende finansiel sektor. Og diskussion af og beslutninger om sektoren foregår bedst med fakta.

Danske Bank

Frie danske købmænd både driver og ejer selv driften af deres forretning og adskiller sig derved fra den øvrige dagligvarehandel. Alene af den årsag har købmanden en tættere tilknytning til det område, forretningen ligger i og et større incitament til at gøre en ekstra indsats. En indsats, der både kan kræve og lønne sig mere, end en stilling som fx butikschef i andre dele af dagligvarehandlen kan. I denne rapport beskriver vi de typiske frie købmænd og hvilken rolle de spiller i de lokalsamfund, de er en del af.

Overordnet tegner der sig et billede af, at den frie købmand er vellidt, god til at tilpasse sig lokale forhold, skaber værdi for andre og tjener gennemsnitligt godt.

En god forretning skaber værdi for både køber og sælger – det er klassisk købmandskab, og det virker stadig. Analysen kortlægger den succesfulde købmands profil og viser netop, at de frie købmænd bidrager positivt til lokalsamfund overalt i landet, og at de samtidig tjener godt.

Således svarer 89 pct. af kunderne i en spørgeskemaundersøgelse, at de opfatter købmanden som en væsentlig del af lokalsamfundet, og 82 pct. mener, at købmanden er dygtig til at tilpasse sig lokale behov. Købmandens primære rolle er at gøre det nemt at handle dagligvarer, men gennem engagement i aktiviteter og foreningsliv er købmanden også med til at skabe et attraktivt område at bo i.

KFI

VVS- og elselskaber har klaret sig godt i mange år, og beskæftigelsen var i 2019 på et rekordhøjt niveau.

VVS- og elselskaberne klarer sig godt. Det er den samlede konklusion af den nye rapport, som vi i Kraka Economics har lavet for TEKNIQ Arbejdsgiverne. I denne rapport analyserede vi den generelle tilstand i den danske økonomi sammen med arbejdsmarkedet for VVS’ere og elektrikere. Siden 2013 har branchen oplevet høje vækstrater i omsætning og beskæftigelse, hvor ledigheden er faldet til et punkt, hvor det kan forhindre fortsat vækst i sektoren. De positive tendenser for omsætning og beskæftigelse fortsatte i 2019, men i et langsommere tempo. Det langsommere tempo kan være noget, som industrien bliver nødt til at vænne sig til i de kommende år, da byggeri forventes at blive aftagende i de kommende år, og da krisen efter den nye Coronavirus skaber en usikker fremtid for virksomhederne.

Tekniq Arbejdsgiverne

Vi har analyseret de økonomiske konsekvenser for statskassen af centrale forandringer i forudsætningerne for danmarkshistoriens største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Femern Bælt.

En bred politisk koalition har besluttet at anlægge en fast forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland med en tunnel i Femern Bælt. En central forudsætning for denne politiske beslutning var at Femern-projektet alene skulle betales af de fremtidige brugere af tunnelen. På baggrund af vores analyse af de forandrede forudsætninger for projektet der er opstået siden beslutningen blev taget, konkluderer vi at projektet ikke længere har en solid økonomi. Vores analyse viser dermed, at der er overvejende risiko for at danske skatteydere kommer til at betale for en del af projektet.

Konkret har vi beregnet betydningen af to nye forudsætninger. Først og fremmest har stigningen i trafikken i det marked som Femern-forbindelsen skal konkurrere været markant lavere end oprindeligt forventet i projektets trafikprognose. Dette betyder en markant nedjustering til de forventede fremtidige trafikindtægter. For det andet er de nuværende forventninger til projektets EU-støtte lavere end hvad der oprindeligt blev forventet.  Tilsammen betyder disse nye forudsætninger, at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 3 mia. kr. (2014-priser). I et scenarie hvor taksterne på tunnelen bliver nedjusteret samme takt som det var nødvendigt at gøre på Øresundsforbindelsen grundet priskonkurrence, betyder at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 32 mia. kr. (2014-priser).

Scandlines

Samfundet har meget at vinde ved at investere i god arbejdslyst.

Dette er den første konklusion af et længerevarende forskningsprojekt, lavet i samarbejde mellem Kraka Economics og Videncenter for God Arbejdslyst. Formålet med projektet er at opnå ny viden om den økonomiske betydning af god arbejdslyst for samfundet. Projektet er baseret på en omfattende undersøgelse blandt 4.500 danske medarbejdere, indsamlet af Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, at værdien af arbejdslyst er høj: Helt præcist svarer det 155.000 kr. efter skat for en almindelig lønmodtager at gå fra et job/en virksomhed, hvor arbejdslysten ligger på et gennemsnitligt niveau, til et job hvor arbejdslysten ligger i midten af den af den bedste halvdel.

Undersøgelsens resultater er desuden meget vigtige for de danske arbejdsgivere, da vi finder en stærk sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdslyst og deres valg på arbejdsmarkedet: Medarbejdere med god arbejdslyst meget mere tilbøjelige til at forblive i deres nuværende ansættelse. Desuden er god arbejdslyst forbundet med færre sygedage og lav stress.

I den næste fase af projektet vil vi undersøge sammenhængen mellem god arbejdslyst og bundlinjen for danske virksomheder.

Krifa

Det britiske landbrug har vitalt brug for investeringer i agritech. Dette er en af konklusionerne i vores rapport af potentialerne for dansk eksport af agri- og foodtech-løsninger til det britiske marked, som vi lavede sammen med Deloitte. Brexit gør blot dette behov endnu mere udtalt.

Vi finder i analysen, at britiske landmænd har en meget lavere arbejdskraftsproduktivitet end de danske. Hvis britiske landbrug fastholder samme beskæftigelse, men opnår samme produktivitet som danske landmænd, kan de opnå en gevinst på 4.0 mia. Euro (ca. 29 mia. kr.) om året, korrigeret for landbrugstype og størrelse. For at udfylde noget af det potentiale, kræver det britiske investeringer i teknologi, der kan skabe produktivitetsforbedringer. Vi finder i analysen, at specielt investeringer i præcisionslandbrug og automatiske fodringssystemer kan bidrage til at udfylde noget af dette potentiale og at det er i hhv. korndyrkning og kvægopdræt, at de største gevinster ligger.

Udenrigsministeriets udsending i London