Skatter og afgifter

Med Klimaloven er det bestemt, at Danmark skal arbejde for at reducere sine CO2-udledninger med 70 pct. i 2030 ift. 1990 og opnå fuld klimaneutralitet i senest 2050. Der er bred økonomfaglig enighed om, at en ensartet CO2e-afgift er vejen til at nå målsætningerne på en omkostningseffektiv måde. Anvendelsen af målrettede afgifter på udledning af CO2e giver dog anledning til et nyt spørgsmål: Hvordan påvirkes de offentlige finanser i fremtiden, når indtægten fra en ensartet CO2e-afgift falder i takt med, at udledningerne reduceres? 

I denne rapport undersøger vi om og hvornår der vil opstå et provenuhul i forbindelse med en CO2-afgift og hvor stort det bliver, ligesom vi præsenterer finansieringsmuligheder til at lukke provenuhullet, der ud fra et økonomfagligt synspunkt er hensigtsmæssige. 

Vi finder, at der kommer et provenuhul og regner på tre forskellige finansieringspakker: 1) hævet bundskattesats, 2) hævet bundskattesats og reduceret personfradrag, 3) introduktion af intelligente vejafgifter fra 2030 og reduceret personfradrag. Disse tre pakker giver hver især deres bud på, hvordan man kan sikre et afgiftssystem, der er bedre målrettet CO2-udledninger og er mere effektivt uden samtidig at gøre samfundet mere ulige.

Se eller genoplev konferencen, hvor vi præsenterede rapportens centrale pointer:

Konference 30. september 2021 i samarbejde med Dansk Energi

Vi har analyseret de økonomiske konsekvenser for statskassen af centrale forandringer i forudsætningerne for danmarkshistoriens største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Femern Bælt.

En bred politisk koalition har besluttet at anlægge en fast forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland med en tunnel i Femern Bælt. En central forudsætning for denne politiske beslutning var at Femern-projektet alene skulle betales af de fremtidige brugere af tunnelen. På baggrund af vores analyse af de forandrede forudsætninger for projektet der er opstået siden beslutningen blev taget, konkluderer vi at projektet ikke længere har en solid økonomi. Vores analyse viser dermed, at der er overvejende risiko for at danske skatteydere kommer til at betale for en del af projektet.

Konkret har vi beregnet betydningen af to nye forudsætninger. Først og fremmest har stigningen i trafikken i det marked som Femern-forbindelsen skal konkurrere været markant lavere end oprindeligt forventet i projektets trafikprognose. Dette betyder en markant nedjustering til de forventede fremtidige trafikindtægter. For det andet er de nuværende forventninger til projektets EU-støtte lavere end hvad der oprindeligt blev forventet.  Tilsammen betyder disse nye forudsætninger, at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 3 mia. kr. (2014-priser). I et scenarie hvor taksterne på tunnelen bliver nedjusteret samme takt som det var nødvendigt at gøre på Øresundsforbindelsen grundet priskonkurrence, betyder at Femern-projektet kan forventes at generere et underskud i statskassen på ca. 32 mia. kr. (2014-priser).

Scandlines

Målretning af tidlig tilbagetrækning gennem visitationen i Seniorpensionen er den smarteste måde at hjælpe de nedslidte i Danmark.

Der er bred folkelig opbakning blandt danskerne til at lade de mest nedslidte gå tidligt på pension. Regeringens nye forslag til en ny ordning om ”Ny ret til tidlig pension” er rettet mod arbejdere med mange år på arbejdsmarkedet og tager ikke højde for om den enkelte arbejdstager faktisk er udslidt. Udover dette nye forslag om tidlig tilbagetrækning, eksisterer der allerede en ordning rettet mod de mest nedslidte, nemlig seniorpensionsordningen. I vores analyse sammenligner vi omkostningerne ved at udvide den nuværende seniorpensionsordning til en bredere aldersgruppe, med omkostningerne ved at udvide regeringens nye forslag om ”Ny ret til tidlig pension”.

Vores beregninger viser, at en udvidelse af den eksisterende seniorpensionsordning vil øge antallet af personer på ordningen med 3.800 personer og koste 26.000 kr. pr. person i 2025. Med en udvidelse af regeringens forslag om ”Ny ret til tidlig pension” vil ca. 10.500 flere personer benytte sig af ordningen, og det vil koste 98.000 kr. pr. person i 2025. Denne store forskel skyldes, at kun få personer, der tiltræder seniorpensionen, kommer fra arbejde, mens det modsatte er tilfældet for regeringens ”Ny ret til tidlig pension”.

Gigtforeningen

Et intelligent vejprissystem kan reducere overbelastningen og skabe betydelige gevinster for samfundet.

Øget vejtrafik er årsagen til stigende problemer med trafikbelastning, støj og klimaforandringer. De årlige omkostninger for samfundet på grund af trafikbelastning anslås til ca. 24 mia. kr. Det danske samfund kan derfor potentielt vinde meget ved at forbedre transportpolitikken. Formålet med denne rapport er at fremlægge et forslag til en fremtidssikker transportpolitik, så de eksterne effekter af transport, især overbelastning og klimaforandringer, håndteres bedst muligt. Vi analyserer et landsdækkende vejprissystem, hvor der opkræves et gebyr for hver kilometer, hvor biler, lastbiler og varevogne kører på danske veje. Systemet består af tre komponenter:

• En grundafgift, der er uafhængig af tidspunktet og stedet, hvor et køretøj kører på danske veje.
• En tids- og stedafhængig afgift, der øges i trin afhængigt af overbelastningsniveauet. Vores resultater tyder på, at vejprissystemet kan halvere overbelastningen i området omkring København og reducere det med 20 procent i resten af ​​landet. Desuden reduceres trafikken, hvilket fører til en reduktion af CO2-udledningen med fem procent. Vi foreslår et roadmap til introduktion af vejprissætningen i Danmark. Dette roadmap inkluderer en trinvis introduktion af vejafgift, hvor først lastbiler, derefter varevogne og endelig biler bliver omfattet af vejprissystemet.

Transportgruppen 3F